
#39 “Når jeg har tabt mig, vil jeg…”
Venter du med at date, til du kan passe dine yndlingsbukser igen? Udskyder du at tage på stranden, til den dag du har den “bikinikrop” du ønsker dig? Undgår du at gå ud af frygt for, hvad andre tænker om dig? Så er du ikke alene. Rigtigt mange mennesker udskyder en masse af det, der gør livet værd at leve, til de engang har tabt sig. Hvorfor dét ikke giver mening – og hvordan du bryder ud af det mønster – er emnet for dette afsnit.
I dette afsnit taler vi blandt andet om:
- At rigtigt mange udskyder det, de gerne vil, til efter de har tabt sig.
- At vi alle har tendens til at udskyde alt det, vi virkelig gerne vil, til en fremtid, der måske aldrig kommer. At vi derfor spilder vores tid.
- At vi spilder vores tid på at være inde i hovedet, i stedet for at være til stede i verden.
- At vi kan være drevet af “internaliserede værdier”, uden at være bevidste om det.
- At vi ikke er bevidste om vores egne værdier
- At vi tror, at vægttab – eller andre omstændigheder udenfor vores kontrol – er adgangsbilletten til et godt liv.
- Hvordan du bliver bevidst om dine egne værdier – og lever efter dem, uanset omstændighederne.
- Om forskellen på værdistyret adfærd og undgåelsesadfærd.
PS: først da vi HAVDE optaget podcasten, kom vi i tanke om at spørge vores “panel” af lyttere i vores facebook-gruppe, hvad DE havde udskudt af vigtige ting, til efter de havde tabt sig.
Her er dem, der gik igen flest gange – måske du kan spejle dig i nogle af dem?
“Når jeg har tabt mig, vil jeg …”
- Tage på stranden i bikini
- Gå i svømmehallen
- Date og finde en kæreste
- Lege vildt med børnene
- Købe nyt tøj.
- Købe nye, smarte briller
- Købe kvalitetstøj
- Gå i høje hæle
- Spise normalt – uden strikse regler.
- Spise god mad uden dårlig samvittighed
- Spise offentligt
- Få tatoveringer.
- Gå til dans
- Begynde at træne – både fitness, løb, cykling, gymnastik og meget andet.
- Begynde til ridning
- Tage på cykelferie
- Lære at dykke
- Deltage i flere sociale arrangementer
- Møde nye mennesker
- Se gamle venner mere
- Rejse med en veninde
- Søge højere stillinger
- Dyrke mere sex
- Prøve at blive gravid
- Få et barn mere
- Stoppe med at tale nedladende til mig selv
- Tillade min kæreste at fri til mig
Lyt til podcasten her: Apple Podcasts | Spotify | SoundCloud